Ringm�rkning

En tangering blev til ny Danmarksrekord

Så blev det august og dermed igen tid for ringmærkning ved Indfjorden. Jeg havde aftalt med John Kyed, en af de andre ringmærkere fra Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe, at jeg ville starte lørdag den 9. om aftenen og fortsætte med morgentrækket om søndagen.

De oplysninger gjorde at han så gerne ville komme ned fra Hanstholm, sammen med hans 2 drenge, for at være med.

Nettene stod klar til fangst ved halv 18.30 tiden, og første gang vi gik rundt til nettene derefter, stødte vi ret hurtig på de første skægmejser. En dejlig lille fugl, der med sin karakteristiske sang sætter lidt kulør på en tur i rørskoven.

Da vi kom til det 5. net hang der en lille grå fugl med spids næb og blå ben, pungmejse. Men hov i nettet ved siden af var der 2 mere. Kanon, så fik John da en kuriosum med sig hjem, og ikke mindst da han også fik lov at sætte ring på dem.
Næste tur vi gik, gav endnu 2, så hele 5 skulle det blive til, ikke så ringe endda, når man tænker på at sidst jeg fange pungmejser var i 1998.

Der var mange fugle og det var varmt, og efter kort tid var vi ikke lige egnet til at omgås andre mennesker, især ikke hvis de havde en følsom lugtesans. Det er varmt med vaders i 30� varme.

Det blev ved med at give fugle og inden længe begyndte mørket at sænke sig, og med mørket kom svalerne, så klokken var mange inden vi fik hold på det. Så da vi til slut sad over en kop kaffe og gjorde status besluttede vi at John og drengene skulle overnatte derude i telt, og han så selv skulle starte fra morgenen af, og vi ville så komme lidt senere.

Næste morgen, lidt bælgøjede, kørte vi, jeg selv, Henry Thøgersen og min mor Tove Sørensen, atter fra Holstebro mod Bøvling. Da vi nåede Bækmarksbro ringede mobilos, John Kyed stod der på displayet. Fat i røret og go'morgen John, hans godmorgen lød lidt anderledes, " Så kan i godt lette r�. der er vandsanger". Uvilkårlig kom vi derefter måske nok lige til at overskride fartgrænserne en "lille" smule, medens vi udvekslede bemærkninger som, "Driver han gæk med os eller�." og "Jeg vil nu godt lige se kræet først".

Da vi ankommer til fjorden kan vi se John er på vej ind. Det tog os ikke mange sekunder at komme ud af bilen for at tage imod ham.

Det syn vi fik, kunne hurtig slukke vore forventninger, for han rystede på hovedet og sagde beklager. Jeg fik lidt ondt af ham og spurgte forsigtig "Var det en sivsanger?", og hans svar var to fingre i vejret og "Ikke en men to�..vandsangere".

Så blev jeg stille "Må jeg se?", og hurtig fik jeg fat i posen, medens han stille sagde "Der er altså også en græshoppesanger".

Det var ikke nødvendig for mig, at få mere end hovedet af fuglen op af posen for at være sikker i min sag. Den gule midterstribe var nok til at overbevise mig om at det var vandsanger vi havde.

Hvem var det nu jeg havde lovet at kontakte hvis jeg fik vandsanger igen, de små grå kørte i højeste gear.

Allan Kjær Villesen var den første jeg fik vækket, og han blev meget hurtig vågen. "To vandsangere, en tangering af rekorden, jeg kommer" derudover var der også et par andre der fik sig en overraskelse sådan lige serveret på sengen.

Der gik ikke længe før alle var der, og vi kunne fremvise vores fangst til lyden af, "Må vi lige se�." og "må man få røre".
Sikke der blev taget billeder, man skulle tro det var Dronningen vi stod med.

Det kom så på tale, at et billede sammen med en sivsanger nok ville være sagen, så fuglene kom atter i posen og vi bevægede os ned i rørene på ny. Jeg startede længst ud og kom til et net der var helt fyldt med fugle. 17 skægmejser hang der, og ikke alle var lige nemme at få ud. Medens jeg sådan stod der og kæmpede kom der et brøl fra John, "En mere", som jeg kommenterede med et "Nå" for de her sk� fugle var ikke til at få ud, og det var lige i det net, jeg skulle have været til næste gang, han havde pillet den ud af, så� bad luck.

Ikke nok med det så var han også fræk og spørge, om han ikke måtte sætte ring på den også, men nul nu havde han sat ring på de andre så det kunne han godt glemme. Jeg kunne også levende forstille mig ham sige "Ja, jeg har jo sat ring på 3 vandsangere samme dag, hvad med dig" og den fornøjelse skulle han ikke have.

Der blev kigget spørgende på os da vi kom op, og vi kunne bare sige "Desværre -", hvorved de trak på skuldrene, bare ærgerligt, og jeg fortsatte "- men, en vandsanger mere".

Der blev gloet dum på os, som driver i gæk med os, det var først da jeg tog vandsangeren op af posen de rørte på sig. "Danmarksrekord, tre på en gang", blev nærmest råbt ud mod os. Nu skulle der tages billeder som skulle ryste den danske ornitologiske verden.

Efter endt parade, tog vi fuglene med ned til rørene, hvor de blev sluppet og de forsvandt hurtig i retning mod Nissum-fjord.

Dagen var en stor succes, men der var stadig meget tilbage af den inden vi atter skulle pakke nettene sammen og vende næsen hjemad.

189 mærkninger og 5 aflæsninger blev resultatet af weekendens anstrengelsernes, fordelt på følgende arter: 67 rørsangere, 23 sivsangere, 59 skægmejser, 21 rørspurve, 14 landsvaler, 1 gul vipstjert, 1 græshoppesanger, 5 pungmejser og ikke mindst 3 vandsangere.

Sådan en dag er det dejlig at være ringmærker for Zoologisk Museum.