Ringm�rkning

Fra en ringmærkers dagbog

Onsdag d. 3. december 1997 står jeg op til kold og sneklædt have.
Lige vejr til ringmærkning, så ud og i trøjen, for nu skal nettet sættes op. Det skal i den sammenhæng lige indskydes, at vores have ikke er særlig stor kun små 200 m�, og prydet af mange små bede, så derfor skal det 9 m lange net, jeg bruger, sættes op så det danner en vinkel.
Nå, nu til sagen. Trøjen er fundet og taget på, op med døren og tæerne ned i et par iskolde træsko - de har stået ude hele natten, men pyt, de bliver hurtigt behagelige.
Henne ved nettet tager det lidt tid, før det er sat rigtigt. En af havens klematis sidder nemlig fast i nettet, og det kræver lidt tålmodighed, inden nettet står helt perfekt. Så kan fangsten gå i gang, men først skal foderautomaten fyldes op med solsikker, og hønsene skal lige have lidt korn og frisk vand.

Nu skal det blive godt med noget morgenmad, for klokken har sneget sig til at blive lidt over ni. Flere gange under måltidet falder blikket ud i haven. Sker der ikke snart noget?

Det føles lidt dødt i dag, kun en enkelt musvit har vist sig og sidder nu og hakker i jordnødderne. Grøniriskerne lader vente på sig, det er jo dem jeg gerne vil fange her efter en god november måned med 3 stk med norsk ring.
Blikket falder igen ud af vinduet, det er ved at blive lidt diset - vejret slår måske om til det lidt lunere igen.
Musvitten hakker stadig i det, men nu er der da endelig kommet et par grønirisker til og de sidder og fylder sig med solsikkefrø.
Nu letter musvitten og flyver direkte i nettet. Grøniriskerne æder ufortrødent videre - lader sig ikke sådan forstyrre, men endelig letter også de. Den ene undgår elegant nettet, men den anden ryger i.
Så er det ud at tømme.
Forventningen er stor - skal jeg være heldig igen eller er det en til mærkning. Først hen til grønirisken. Den har ikke ring på, det er der ikke noget at gøre ved.
Men hvad er det der ligger i den nederste pose længere henne i nettet?
Det ligner en sumpmejse, men er den ikke lige stor nok?
Nu pumper adrenalinet, nej det kan ikke passe tankerne løber tilbage til sommeren med alle dens sangere- det ligner en munk!
Hurtigt færdig med at få grønirisken ud, og ned i posen, for det her er for spændende.
Ned på hug og fat i fuglen, det er en munk. En smuk udfarvet han med sin sorte kalot, er hvad jeg nu holder i hånden.
Det kan bare ikke passe, jeg står jo her i det snedækkende Danmark, og ikke i sydens varme. Nå ud med den og ned i en pose, for jeg skal jo ikke glemme musvitten.

Av for p..., der er ikke noget værre at pille ud end mejser, de kan altid se deres snit til at bide. Ud med det ene ben, så det andet, "Det er nu mærkeligt med en munk på denne årstid", så mangler der kun vingerne og hovedet. Lad nu være med at baske sådan, "Så er det altså rigtig nok, det der står i bøgerne, at munken kan finde på at overvintre herhjemme", så endelig er den fri. Det kan ikke betale sig at putte den i en pose, den får ring på som den første.

Et stk musvit han, der ligner lidt en gammel, men jeg er usikker så der skrives 1K+, altså en fugl fra i år eller lidt ældre.
Så kommer turen til grønirisken - det er en hun 2K+ , altså mindst 2 år gammel. Så ud med dig igen og god tur til Holland.
Så fat i posen, løsne op og ud får jeg et stk munk.
Det kan altså ikke være rigtigt det her, det er for fantastisk.
Nå, fat i 9A ringene, det bliver ring nr. 9K18778. Frem med det højre ben, og så lige så forsigtig på med ringen.
Det var det.
Så skal der skrives M-U-N-K, munk han 1K+ 03 12 Hartmannsvej/Holstebro.
Ud i haven igen, skal lige kigge en ekstra gang - slipper grebet og let og elegant, som intet var sket, letter munken fra min hånd.