Savisanger

Den 8. august stod der ringmærkning ved Indfjorden i kalenderen.

Vi var mange i dag Henry, Ulf, Lasse og Susi og nå ja så lige mig selv. Vi skulle over Klosterheden for at få Aurelie med, men et eller andet må ha' kikset for vi kunne ikke lige finde hende. Vi havde ikke rigtig tid til at vente længere så vi drog mod Bøvling.

Det måtte have rygtes at vi skulle ringmærke i dag, for det stod sort med fuglekiggere da vi kom ned til fjorden.
"Hvad mon de ventede på, måske en vandsanger?"

Vi hilste godmorgen, kom i vores vaders og bevægede os ud til første tømning.

Det var flot vejr og snakken gik, "Får vi mon vandsanger datoen er jo den rigtige?"

Der er ikke mange fugle i nettene, så vi begiver os ud til de yderste for at starte. Vi passerer et net på vores vej hvor der hænger lidt rørsangere. De ligger stille og rolige så de får lov at vente til vi kommer tilbage igen.

Det er stille da vi bevæger os ud gennem vandet til det yderste net. Der høres kun lyden fra vandet der flytter sig for vores fødder når vi fører dem fremad.

Det ser ikke ud til lige at blive vores dag, det er meget få fugle vi kan pille ud, men lidt svaler sætter dog kolorit på det, det er ikke hver dag vi får dem.

Inden ret længe er vi tilbage ved nettet med rørsangere, "men hvad er det? Det var dog utrolig så mørk den ene af dem er."

Hen og kigge.

"Hvad er dog det" hjertet banker lidt rigelig hurtig, "en fugl jeg aldrig før havde set. To gæt, savisanger eller flodsanger."

"Det er godt der står så mange profe' ornitologer og venter på os oppe ved bordet, så kan de hjælpe med bestemmelsen."

De sidste net tømmes og vi bevæger os op til de andre. "Var der vandsanger?" stod der næsten skrevet i deres øjne. Vi ryster på hovedet, der nævnes ingen ting om den ukendte fugl, og interessen for mærkningen er derfor ikke så stor for der er lige blevet observeret fiskeørn og rovterne ude over fjorden.

De almindelige fugle får ring på og bliver sluppet, mens der tages billeder.

"Og så den sidste, her er jeg nød til at bede om hjælp for det er en jeg ikke lige kender." Med et kunne rovterne være rovterne. Alle stod næsten på nakken af hinanden for at se vidunderet.

Den var ikke mere end lige kommen ud af posen før en sagde "savisanger". Så var min formodning ikke helt forkert, og den får ring på og bliver studeret af alle mand, for det er jo ikke hver dag man har mulighed for at studere detaljerne så tæt på.

"For mig er det det næsten bedre end vandsanger, den er jo en rimelig almindelig fugl for mig" siger jeg drillende til de andre.

Der tages et hav af billeder, men det bedste tager Ole Krog da jeg slipper fuglen og den farer op og snupper i flue i luften som om intet var sket.

Alt i alt blev det en rimelig dag med 60 ringmærkninger fordelt på rørsanger, skægmejse, sivsanger, rørspurv, landsvale, løvsanger og ikke mindst savisangeren.



© Ole Krog