Holstebro Dagblad d. 16. august 2003

Tre i hånden er bedre end én på Fanø

Ikke færre end tre af de sjældne vandsangere blev ringmærket på en enkelt dag ved Indfjorden ved Bøvlingbjerg

Af Benny Gade
20030816
gade@de-bergske.dk


Peter Flansmose og John Kyed har fanget tre af de sjældne vandsangere på én gang i nettene ved Indfjorden ved Bøvlingbjerg. De blev løsladt efter at være ringmærket og fotograferet af Allan Kjær Villesen

Peder Flansmose studerede bagsiden af avisen nøje i mandags. Her kunne han læse en lille historie om, at vandsangeren var blevet fanget og ringmærket på Fanø. Vandsangeren er en fugl, der meget sjældent er set i Danmark, og derfor vakte historien opmærksom blandt ornitologerne.
Men faktisk var Peder Flansmose ikke særligt imponeret, for han havde været endnu mere heldig - i søndags ringmærkede han hele tre vandsangere, og derfor bliver Indfjorden ved Nissum Fjord nu betegnet som Danmarks bedste lokalitet for vandsangere.

Særlige net
Peder Flansmose, der bor i Holstebro, har gennem flere år ringmærket rørskovens småfugle ved Indfjorden ved Bøvlingbjerg. Han opsætter særlige net i rørskoven, hvor fuglene bliver fanget i, hvorefter han kan få fat i dem og ringmærke dem.
Faktisk havde han allerede om lørdagen været på stedet for at ringmærke småfugle sammen med kollegaen John Kyed fra Hanstholm, der også er erfaren ringmærker.
- Han var kommet herned for at hjælpe, da han hørte, at jeg skulle i rørskoven for at ringmærke, fortæller Peder Flansmose.
Hele lørdagen blev der ved med at gå fugle i nettet, så det blev sent, inden de kom i seng. De besluttede, at John Kyed og et par af hans drenge skulle overnatte derude i telt, medens Peder Flansmose ville køre hjem. Så kunne John Kyed også starte tidligt. Næste morgen stod Peder Flansmose tidligt op for at køre til Bøvlingbjerg.

Først en, så to...
- Men jeg var ikke nået længere end til Bækmarksbro, da mobiltelefonen ringede. Det var John, der sagde, at nu kunne jeg godt se at lette mig, for der var en vandsanger i nettet, fortæller Peder Flansmose.
Da de nåede frem, kunne de se John Kyed komme travende fra rørskoven ind mod dem. Han rystede på hovedet og sagde »beklager«.
- Jeg fik lidt ondt af ham og spurgte forsigtigt, om det havde været en sivsanger i stedet. Men hans svar var blot to fingre i vejret, hvorefter han tilføjede: »Ikke én, men to ... vandsangere«. Så blev jeg stille, fortæller Peder Flansmose.
Men ganske rigtigt. Under køreturen var endnu en fugl gået i nettet. Den gule midterstribe på hovedet viste tydeligt, at der var tale om to eksemplarer af de sjældne vandsangere.
Det er ikke første gang, at Peder Flansmose har fanget vandsangere ved Indfjorden. I 1998 fangede han en enkelt fugl, og i 1999 blev det til to fugle. Han havde lovet et par venner, at hvis han nogensinde fik en vandsanger i nettet igen, skulle han ringe til dem, så de kunne se dem. Den første, han kom i tanke om, var Allan Kjær Villesen i Lemvig, der også straks kørte der ud.
- Vi talte om, at vi skulle have et billede af vandsangeren sammen med sivsangeren, så man kunne se forskellen. Det ville normalt ikke være et problem, for der ville højst sandsynligt hænge en sivsanger ude i nettet, fortæller Peder Flansmose.
Derfor gik de ud for at tømme nettene én gang til, medens de to vandsangere midlertidigt blev gemt væk i de stofposer, der bliver anvendt til at bære fuglene fra nettene ind til det sted på land, hvor de bliver ringmærket. Men da de gennemgik nettene, fandt de endnu en vandsanger, og dermed var der pludselig tre - men ingen sivsangere.

Mod Nissum Fjord
I stedet fik den tredje også en ring på benet, hvorefter de tre fugle blev fotograferet som dokumentation for »den ny danmarksrekord« og sluppet løs. De forsvandt for øvrigt i retning mod Nissum Fjord, hvor de muligvis fortsat er.
Generelt blev det i øvrigt en meget vellykket tur, idet der ud over vandsangeren også blev mærket andre sjældenheder som pungmejser, gul vipstjert og græshoppesanger.
Og behøver vi så fortælle, at den omtalte ornitolog på Fanø er blevet kontaktet og meget drillende er gjort opmærksom på, at en enkelt fugl ikke er noget at tale om.