Wilhelm Emilius Jensen

  Generelle notater:

P. W. Jensens ældste søn Wilhelm Emilius Jensen, født 1831, gik i lære hos sin far og blev svend 1850. Derefter rejste han til udlandet og arbejdede på store kobbersmedeværksteder i Wien, hvor man fremstillede kedler, destillationsapparater og andet gods til brænderier, så han var godt rustet, da Carlsberg og andre bryggerier fik brug for mere avanceret apparatur. 1862 fik han borgerbrev og oprettede 1868 sin egen kobbersmedie i Kattesundet 14, siden flyttede han til Studiestræde 5 i 1874. I 1871 overtog han faderens værksted under sit eget navn.


På Carlsbergs laboratorium arbejdede den senere professor E. C. Hansen med rendyrkning af gær, og det af ham dertil konstruerede apparat, der var banebrydende inden for sin art, fik W. E. Jensen overdraget at fremstille. Det første leveredes 1887 til Gl. Carlsberg, det næste til Ny Carlsberg, nr 3 til Tuborg. Nr 4-9 gik til udlandet, nr. 10 til bryggeriet Ceres i Aarhus, nr 11 til Albani i Odense og nr 12 til Amerika. 1928 var der ialt leveret 200 af disse apparater, og de er solgt overalt i verden. Da der ikke var taget patent på gærapparaterne, blev de ofte eftergjort af udenlandske fabrikker med ubetydelige ændringer.

Et andet af firmaets specialer var "de Kjeldalske kolber" til kvælstofbestemmelse, opfundet af professor J. G. C. T. Kjeldal på Carlsbergs laboratorier. De krævede stor håndværksmæssig dygtighed, da de skulle være uden lodninger og derfor blev drevet op i ét stykke af en kobberbund.


I 1888 flyttede firmaet til Vesterbrogade 107B, hvor der opførtes en 2-etagers bygning i gården som værksted og fabrik. Charles V. Jensen, der var W. E. Jensens ældste søn, overtog efter sin læretid og uddannelser i Berlin og Amerika firmaet efter sin fars død i 1901 under navnet "W. E. Jensen & Søn". I hans tid udvikledes samarbejdet med hospitaler og apoteker om konstruktion af steriliseringsapparater og autoklaver og andet apparatur i rustfrit stål. Desuden udførtes inventar til hospitaler, sanatorier, hoteller og fængsler, der kunne klare de sanitære fordringer, som den øgede hygiejne krævede. Man fortsatte med at lave store bryggekedler i kobber, svale- og køleapparater og siden også meget store lagringstanke i aluminium og stål til bryggerierne. Det sidste, Charles Jensen leverede af større arbejder var de store kobberbryggekedler til Kongens Bryghus i 1925. Af mindre ting kan nævnes, at guldælblerne til Caritas-springvandet på Nytorv i København blev fremstillet af W. E. Jensen & Søn.

Efter Charles V. Jensens død i 1925 blev det gamle firma drevet videre af hans kompagnoner ingeniør O. Bruhn, der blev ansat i 1905, og civilingeniør Harald Nissen, som indtrådte i firmaet 1923; tilsammen var de indehavere af W. E. Jensen & Søn fra 1924. Da Ingeniør Bruhn døde i 1935 overtog Harald Nissen firmaet alene.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Kobbersmedemester, 1880, Studiestræde 5, København.

Wilhelm blev gift med Mette Kirstine Nielsen Breinholt, datter af Niels Christensen Breinholt og Maren Stokholm, den Okt. 1, 1863 i Rødding, Skive. (Mette Kirstine Nielsen Breinholt blev født den Sep. 19, 1843 i Kabbel, Nørlem og dåb den Sep. 24, 1843 i Kabbel, Nørlem.)